Det Grafiske Bruger Interface nu brugt i ethvert større operating system i verden har en fængslende historie. Først optænkt i 1945 af Vanaver Bush i hans "memex" computer, forudså han en tid hvor brugere ville samarbejde med en maskine der brugte et grafisk Interface. Han skrev senere en lille smule om dets design, men gjorde aldrig rigtig noget ved det. I 50erne tog Douglas C. Engelbart denne ide og begyndte at arbejde på at virkeliggøre den. Han arbejdede i en afdeling af forsvars ministeriet der hed Advanced Research Project Agency (ARPA) han rekrutterede flere begavede computer videnskabs folk til at designe en sådant revolutionerende maskine, med mange interessante idéer, og udviklede et par interessante produkter. De mest bemærkelses bare blev udviklet i 1963; et pege aggregat der havde tre knapper i den ene ende, og en ledning en i den anden. Pga. at de tre knapper lignede øjne og en næse og ledningen lignede en hale, blev det lille pege aggregat navngivet "musen".

Desværre, løb Engelbart tør for [økonomiske] midler før end at han kunne nå at afslutte sit projekt. De fleste af ingenørende der arbejdede for Engelbart flygtede til en ny facilitet på 3333 Coyote Hill Road, i Palo Alto, Californien. Kaldet: Palo Alto Research Center (PARC) det blev etableret i 1970 af Xerox Corporationen. For ikke at gå glip af denne nye computer revolution havde startet stedet for de største genier i computer industrien på den tid. De betalte dem simpelthen for at udvikle forskning inden for området "computer Videnskab" for senere at skabe nye fremskridt i computere, under ordnet pris. Ved hjælp af Engelbarts visioner, og nye visionærer som Larry Tesler og Alan Kay, disse begyndte arbejdet på en ny slags computer. De besluttede at dets operating system skulle gøre op med det forældede komando-linie interface og i stedet emulere simpeltheden i en bruges skrivebord, hvor papirer over lappede hinanden og blev flyttet efter ønske mens programmer blev afviklet på dem uden store komplekse kommando linier. På kun tre år, deres maskine var skabt.

I 1973, blev Xerox Altoén født. Altoén, vist til venstre, havde mange familiære funktioner, men indholdholdet var meget atypisk og afveg meget fra computer industrien på den tid. Den mest chokerende ting ved Altoén er at den var designet til kun at blive brugt af en person, den første personlige computer. En uhørt tanke dengang da store mainframe systemer, brugt af flere mennesker af gangen. En anden radikal nyhed var den måde hvorpå den viste indformation. Skærmen tegnede alting, inklusiv tekst, og billeder. Hele skærmen var et stort grafisk display, der brugte pixels, som et TV apparat, alle styret separat af en proces kaldet "bit-mapping". PARC teamet regnede med at det ville være nemmere for brugeren hvis skærmen var ligesom et normalt stykke papir. I stedet for at bruge den gamle phosfer-agtige grøn på sort skærm, brugt de i stedet en sort på hvidt skærm. For at opnå dette behøvede de en bit-mapped skærm der bestod af pixels kontrolleret af bits i hukommelsen. Hvis bitten var tændt blev pixelen hvid, hvis slukket var pixelen sort. Det lykkedes dem at skabe en sort & hvid skærm, der kunne vise billeder og tekst med en uset nøjagtighed. Skærmen der havde en opløsning på 808x606 pixels, var større end gennemsnits opløsningen af i dag (640x480). Gå til foto galleriet for at se flere billede af Alto´en.

En anden interessant funktion I skærmen var at den arbejdede med forskellige firkanter der kunne flyttes og overlappe hinanden, igen præcist som papir, der udførte forskellige handlinger. Disse firkanter blev kendt som "vinduer" og blev styret af en cursor der flyttede sig skærmen ændrede sig. Engelbart's mus, nu ti år gammel, til at styre cursoren rundt på skærmen. Opgaven blev udført ved brug af kontekstuel menu der ville "pop-up" og give dig mulighed for at udføre forskellige handlinger ved hjælp af et enkelt muse klik. Altoén inkluderede meget anden tilbehør der var forud for dens tid. Den opererede på et netværk ved hjælp af "Ethernet" teknologi, en standard lavet af PARC, og brugte en "laser printer" som også blev udviklet der. Som du sikkert godt kan se nu var alt dette, utrolige gennembrud, så Xerox skulle være blevet ledende indenfor, hvad der hedder computer industri, rigtigt? Nu var det sådan, at alt denne teknologi havde en pris. Den "bitmapped styrede skærm brugte en masse hukommelse, enhver ny funktion blev lagt oven på en allerede dyr maskine. Alt i alt, ville Altoén have et 40,000$ pris skilt. "Usælgelig" tænkte Xerox, Maskinen var simpelthen alt for dyr til kun at blive brugt af en person. Det var ikke før 8 år senere, da de lavede den 16,000$ dyre Xerox Star i 1981, at de prøvede at markeds føre produktet. På den tid var verden domineret af billigere Apple IIére og IBM PCére der ikke havde tænkt sig at investere tusinde vis af $ på en computer. Xerox producerede med tiden computere der solgte en smule, men det var lidt for sent. På den tid var der allerede blevet skabt forskellige nicher og der var ikke plads til endnu et selskab. Jeg har altid tænkt på hvad der ville være sket hvis de hvis de ikke havde udgivet den da de gjorde, når man ser på hvor stor en succes senere udgivne, men mere primitive computere er blevet.

Apple Tilføjer Brændstof til PC Revolutionen

Senere i det årti, begyndte flere "hackere" at mødes for at diskutere mikrocomputere i Hjemmebrygger Computer Klubben, bare minutter fra PARC. Larry Tesler fra PARC deltog i nogle af disse møder og var tiltrukket af denne streng af små grafiske rutiner på skærmen. Hvordan kunne de være så imponerede over en så primitiv en computer? Det klubben viste for alle undtagen PARC ingenørerer var fremtiden. En anden person der deltog i disse møder var Steve Wozniak. Der da han ikke havde råd til et Altair 8080 systems begyndte at arbejde på sin egen computer han kunne vise frem, nemlig Apple-1. Efter at have bygget maskinen og grundlagt Apple Computer med Steve Jobs, moderate salgs tal, og havde arbejdet sammen med fremtidige ansatte hos Apple, begyndte han arbejdet på Apple IIén. Overflødigt at fortælle at det blev en omgående succes med dens farve skærm, Disk ][ drev, og andre pæne muligheder. I 1979, Raskin, den 31´te person der sluttede sig til Apple, begyndte arbejdet på et projekt der inkluderede en 500$ forretnings maskine kaldet Macintosh. Han var stadig imponeret af alt snakken om Smalltalkén og Altoénén , og prøvede at overbevise Jobs om at tage en tur over til PARC, hvilket ikke interesserede Jobs. Ikke før Bill Atkinson, et nyere Apple geni der arbejde på grafik rutinerne til et andet projekt, kaldt Lisa, også foreslog at han skulle prøve at se på PARC begyndte Jobs at blive nysgerrig efter hvad det var de havde i Xerox bygningen. Efter at tilbyde Xerox en chance for at investere 1 million$ i Apple, der på det tidspunkt nød væsentlig aktie vækst, fik Apple lov til at besøge PARC og Altoén.

Hans første besøg var i November 1979 hvor han så fremtiden for personlige computere i Altoén. Han begyndte at råbe og skrige om hvor revolutionerende den var, og købte en håndfuld Apple VP's og ingenørerer for at undersøge den. Jobs forlangte senere at Lisaén brugte PARC teknologien. Bill Atkinson, der arbejdede for Lisa gruppen, omskrev LisaGraf, der var ansvarlig for maskines grafiske rotiner. Medlemmerne i Lisa projektet arbejdede som besatte i årevis. De besluttede at lave en program pakke der skulle følge med computeren, og gjorde den inkompatibel med Macén. Dette skulle vise sig at være døds stødet for Lisa projektet. Det 9998$ dyre Lisa Office System blev endeligt introduceret i Januar 1983, Ti år efter at Xerox Altoén blev udviklet. Ti tusinde dollars for en maskine der var mærkbart langsom, havde ingen tredje parts software, en sort & hvid skærm, og den var ikke kompatibel med nogen anden computer var ikke nogen god investering tænkte de fleste. Meget få benyttede Lisaén, og som Altoén var den næsten på forhånd dømt til at slå fejl.

Selvom meget af interfacet i både Lisaén og Macén var baseret kraftigt på arbejdet lavet i PARC, og 15 af ingenørende fra Xerox senere sluttede sig til Apple, var meget af Macéns og Lisaéns operativ system allerede skrevet før Job's besøg hos PARC. Lisa teamet havde tilføjet ekstra muligheder der ikke var en del af Altoén inklusiv at man kunne trække og dobbelt-klikke ikoner, nedtrækkelige menuer, en menubar i toppen af skærmen, og den berømte papirkurv. Lisaéns OS havde også mulighed for multitasking. Dette og det faktum at Lisa teamet ikke havde nogen guide eller instruktions sæt at følge, og derfor var nød til at "genopfinde hjulet" i følge af hvad nogen af dem sagde for at få den fulde kredit de fortjener. Se et Lisa OS 7/7 skærm billede, eller et farve billede af Lisaén.

Teamet bag Macintoshén team valgte en anden indfalds vinkel. Følgende Raskin's ledelse og stærkt motiveret af Jobs, holdt de Macén lille, billig, og pris effektiv. Jobs og Mac teamet var stædige for at "sætte en mile sten i universet" som det berømte citat siger. De gav tredje parts firmaer lov til at udvikle programmer til Macén. De lavede Mac værktøjskassen, så den blev lokaliseret i ROMén. De gav flere eksempler på hvordan man kunne lave programmer til Macén og lavede Macintosh interface Guidelines, med rette givet øge navnet "the religion of the Mac programmer." De lavede Finder, uden tvivl et af de bedste programmer til maskinen. Det virkede som om at Macén ville være den næste store ting, men den havde også problemer ved dens introduktion. Macén var for lille, for ueffektiv. Dens 128k kunne knapt understøtte den hukommelse den behøvede for at udføre de samme rutiner som Lisaén gjorde med ti gange så meget hukommelse. MacDraw (lavet af Atkinson) og MacWrite (lavet af Randy Wingginton), to af programmerne leveret med Macén. De var oprindeligt for gode. Mediocre software var praktisk talt forbudt i Mac OS, og der var kun et begrænset antal gode programører der var villige til at tage i mod udfordringen. Næsten være endnu, Macén blev modtaget som et stykke legetøj. Heldigvis blev der gjort nok for at rede platformen. Efter introduktionen Mac 512k, Mac 512ke, og Mac Plus, såvel som programmer som Pagemaker, Word, Excel, og megen varm omtale af Apple ansatte, begyndte firmaer at tage den til efterretning. "Skrivebords udgivelse(s)"begrebet var skabt, og Macén sikret en plads i computer historien. Med tiden, blev en Mac lignende GUI lavet til Apple II serien: MouseWorks til IIc og GS/OS til IIGS. Se et skærm billede af Mac OS1.0. Se et skærm billede af GS/OS.

Bill Gates besluttede også at GUI var den vej man skulle vælge på dette tids punkt. Efter at han så at Apple nægtede at udlicitere Mac OS, annoncerede han i 1983Windows, og hvordan det ville revolutionere PC industrien. Den første version af Windows ville ikke blive udgivet før 4 år senere. Under udviklingen af Windows, frygtede Bill Gates at Apple sagsøge ham på grund af det faktum at hans OS lignede Mac OS en hel del. Så November 22, 1983, underskrev John Sculley, daværende direktør i Apple, en aftale der gav Microsoft ret til at bruge Mac OS teknologi mod fremover at udvikle Microsoft software til Mac´en. Denne ene hændelse skulle vise sig at være en af de største fejltagelser i hele micro computerens historie. Windows 1.01 blev endelig udgivet til brug for IBM computers og kompatible kloner d. 11 August, 1987. Det underlige interface, bygget på det kryptiske MS-DOS operativ system, var næsten ubrugeligt. Med dets opsigts vækkende titel windows og dets mangel på ikoner, var det en stor skuffelse. Alligevel begyndte, Jobs at klage over hvordan Microsoft havde stjålet Mac OS interfacet på hvilket Bill Gates svarede i Marts, 1989 udgaven af MacWEEK:

Windows 2.03 blev udgivet Januar det efter følgende år. Denne version inkluderede overlappende vinduer og Mac-lignende ikoner. Men, Windows var ikke engang nær så smart som Smalltalk, udgivet 15 år tidligere. D. 22 Marts, 1988, Indsendte Apple et 11 sider lang sags anlæg mod Microsoft and Hewlett-Packard, hvis NewWave software kørte på Windows. Rets opgøret varede i 5 år under hvilke Windows 3.det mest brugte OS i verden med 40% markeds andel) blev udgivet. Selv om Apple så ud til at vinde de fleste af procedurerne, blev sags målet endeligt trukket tilbage. Aftalen indgået af Sculley i '83 sammen med det faktum at Macintoshén lignede Altoén en hel del var nok for at rettens afgørelse faldt til Microsoft's fordel. På den anden side, har dette nok alligevel været til Apple´s fordel. I 1991 kom Xerox med et sags anlæg mod Apple med samme begrundelse, og retten afviste sags målet med lignende grunde. Rygter vil vide at den "ikke angivede sum for brug af Apple teknologi licens" Microsoft betalte til Apple 1 August, 1997 for at bisætte striden om hvem der plagierede hvilket OS var meget større.

I dag er der flere forskellige grafiske operativ systemer, og folk argumenterer stadig for hvilket der er bedst. Ironisk fordi ud af næsten 400 millioner computer brugere bruger flest stadig Windows 3.1, nu 6 år gammelt. Jeg vil ikke nævne noget om Windows 95, fordi så ville jeg ikke være i stand til at stoppe. Windows 98 blev endeligt udgivet, uden det masse hysteri der kom med Windows 95. Personligt, ser jeg ingen forskel mellem det og dets forgænger med Internet Explorer installeret, undtagen for rettede fejl og funktioner der blev tilføjet til andre operativ systemer for flere år siden. Windows NT 5 er blevet skubbet frem...til 1999, og vil med tiden blive afløseren for Windows 98 for at danne Windows NTC. Det vil formentlig være en sammen føjning af begge systemer. Lad dog være med at holde været til det kommer.

Mac brugere har set ankomsten af det nyeste skud af produkter i Apple's OS strategi, Mac OS 8.5. Det inkludere muligheder først lovet i Copland, nye interface forbedringer, og total solid stabilitet. Lidt senere vil udgivelsen af Mac OS X Server 1.0, den første forbruger version af det OS først annonceret da Gil Amelio var chef. Mac OS X Server vil primært forblive et server og power bruger OS, mens den videre udvikling sikkert vil stoppe her. Vil Rhapsodyéns fremragende teknologier blive kombineret med Mac OS´sens styrke og danne Mac OS X. Udviklere syntes bedst om denne fremgangs måde, fordi de ikke så ikke er nød til at skrive nye programmer som de skulle have gjort med Rhapsody. Jeg tror Apple endeligt er på det rette spor, endelig har de genskabt en profitabel virksomhed, træffer sunde beslutninger, og levere fremragende produkter. Fremtiden ser lysere ud for hver dag.